Hjernen og Hjertet (Rambøll) er en digital løsning, som bruges på 0-6 års området og i forbindelse med overgangen fra børnehave til skole. I Marslev Børnehus bruger vi Hjernen og Hjertet til at vurdere barnets læring, trivsel og udvikling. Vurderingen foretages af de pædagogiske medarbejdere på dit barns stue, og I vil også blive spurgt om jeres vurdering af jeres barn.
Formålet med Hjernen og Hjertet er:
- At understøtte samarbejdet og dialogen med jer om barnets læring, trivsel og udvikling.
- At udvikle den pædagogiske praksis med børnene i dagtilbuddet og hermed kvalificere kvalitet og service på området.